Husker du vor skoletid ?

Den Hvide Skole

2014 var det 200 år siden, at der blev indført

undervisningspligt for alle børn i Danmark.

Og spændende nok – var det så 50 år siden jeg forlod Hunseby Centralskole i 1964.

Jeg begyndte i den helt gamle skole(som den blev kaldt den gang) ved autostradaen (som ikke var nogen motorvej den gang, men bare to spor med en vold i midten. Hitler påbegyndte motorvejsnettet for bedre at kunne sende sine tropper rundt i hele Europa ) i april1956, syv år gammel.

Os fra Anderstrup havde en cykelsti til skolen, den var belagt med sorte slagger. Den begyndte ved bysjollen eller branddammen som den senere blev døbt om til. Om sommeren kunne man hugge en lille buket syrener og sætte i lygteholderen, fra Fru Lunds levende hegn som grænsede op til stien. Vi havde vel et par kilometer i skole. Senere blev det lidt længere da man påbegyndte etableringen af motorvejen, så skulle vi op over viadukten. Husker en vinter i 1. el. 2. kl. hvor der var så meget sne, at vi ikke kunne cykle, så jeg gik, men hele stien og mark stod ud i et og jeg havde svært ved at finde vej og ankom først til skolen flere timer senere. Hvor jeg konstaterede, at de fleste var blevet hjemme.

I den gamle skole gik vi i 1. og 2. klasse. Hver anden dag, forstås, men også om lørdagen, dog kun til kl. 13 el. 14. Der var kun et klasseværelse i den vestlige ende og lærerbeboelse i den anden ende. Fagene var som jeg husker det, skrivning med pen og blæk, sang, religion, regning og læsning.

Husker skolegården med cykelskur, de udendørs trælokummer, komposten og et stort træ, hvor mannaen dryssede ned. Var overbevist om det var det som Gud dryssede ned fra himlen som føde til Israelitternes, i deres vandring mod forjættede land.

Husker det som i begyndelsen det kun var Harald Eriksen og måske Fru Povlsen samt Præsten Peter Overgaard (som både har døbt og konfirmeret mig) som vikar, der underviste. Vist ikke så længe efter kom kommunens største fornyelse i mange mange år, Verner Petersen, uddannet fra Vording Seminarium. Han kom, set i det klare lys´ bakspejl, med rigtige mange nye idéer og holdninger – der var andre pædagogiske tiltag end tæv!!

Tak for det, - kan vist ikke siges for ofte.

Hele skolekapaciteten bestod af den gamle skole og den store hvide skole. Dvs. ialt tre klasselokaler plus en gymnastiksal. Den hvide skole rummede to klasselokaler og gymnastiksalen, stor skolegård, bygning med toilet til drenge og piger hver for sig, træer og cykelskur. Lærerbolig over begge klasselokaler samt kæmpe patriciervilla med have og æbler som der nærmest var dødsstraf for at stjæle, til overlærer Eriksen.

Eriksen var indbegrebet af ondskaben selv, tror ikke jeg oplevede mange timer uden at der blev delt masser lussinger ud. Spisefrikvarteret varede vist en time og timen efter begyndte ikke før Eriksen havde sovet til middag og der gik ofte halv time eller mere ud over normaltiden. Så kunne vi være helt stille, for ikke at vække ham.

Husker også et tidspunkt hvor de store elever fra 7. årgang havde fået nok af ham, hvorefter de bandt ham fast til ribberne i gymnastiksalen. Han slog vist ikke nogen i lang tid derefter.

Ofte sad han og pillede tæer i timerne, fuldstændig ugenert. Han var ved at tabe tænderne nogle gange når han blev lidt for ivrigt skulle fortælle om Venderne – den mindste smule fnisen eller chick, kom tungen ud i den ene mundvig – og så blev der delt flade ud.

Han havde en husbestyrerinde til at passe huset – og sig selv, - måske. Han kørte, vist ikke så ofte, i en lille Opel med blanke kofanger og sidespejl.

Her i den hvide skole, residerede alle elever fra 3. til 7. årgang. Kun de allerdygtigste eller dem med indflydelsesrige forældrer, fik ikke et ekstra år i samme klasse.

Tror vi var til overhøring, hvor der kom medlemmer fra skolekommissionen og overværede en time, hvorefter vi senere fik at vide hvem der skulle blive et år mere i samme klasse.

Det hele skulle jo passe sammen med de kapaciteter der var tilstede, når fem klassetrin skulle deles om to klasseværelser, kunne vi også kun komme hveranden dag.

3. og 4. klasse var under Fru Povlsen i den østlige ende og 5. 6. og 7. var i den vestlige. Gymnastiksalen med højt til loftet i midten.

I sagens natur var der så mindst tre klassetrin i hver klasseværelse. Her kunne man virkelig tale om differentieret undervisning. Husker vi var 36 elever på et tidspunkt i 3. 4. klasse. Det var spændende – og igen heldigt, at Verner Petersen var kommet med og kunne undervise ud fra mere moderne principper. Selvom hans system med at lære salmevers udenad og rubricere os efter hvor gode vi var til det, ikke var lige sjovt for alle. Tror jeg brugte halvdelen af min forberedelsestid på at lære de salmevers udenad – og det lykkedes ikke så ofte. Kirsten var god, lå næsten altid nr. 1!! Til gengæld lærte vi om og fik fortalt masser af historier fra det virkelige liv som jeg husker den dag i dag.

En gang om året, hvis jeg husker ret, kom vi på tur. De små klasser til Bogø i Maribo sø. Vi sejlede over til øen med en rutebåd med plads til vel omkring 30 personer. Så gik vi rundt og så forskellige ting, husker ikke hvad, spiste vores madpakker og købte is og souvenir i kiosken. Jeg havde vist et par kroner med, som blev lånt hos Grete, vores nabo. Der var ikke i budgettet afsat beløb til sådanne ture.

Senere i de lidt større klasser, 3. 4. 5. kom vi til Vordingborg og Roskilde og Trelleborg. Det var nogle skønne dage med udflugt og ud at køre med Lollandsbanen, vi kunne trække vinduet ned og stå og kikke ud. De flotte madpakker, i dagens anledning blev ofte åbnet i toget. Engang hvor vinduet stod åbent lige for Barney, røg der en mad ud af vinduet, uheldigvis stod vinduet også åbent hvor der sad en lærer, som fik tværet en leverpostej ud over sig. Det blev vist aldrig opdaget hvem der kastede, heldigt.

En af de store sensationer var da Fru Povlsen havde været i London, hun underviste bl.a. i geografi, og kom hjem og viste lysbilleder, tror jeg. Det blev der talt megt om det år, hvor det at komme til Maribo var / kunne være ugers oplevelse.

Som jeg kan regne mig frem til begyndte vi i Den nye Centralskole sommereren 1961, for mit vedkommende i 6. A (vi blev delt efter alfabetisk orden) med Ole Joensen fra Færøerne som klasselærer, (mødte ham senere som skoledirektør for Lejre kommune) senere eller måske først i 7. fik vi Palle Lundø og i 8. Maja Bush.

Charles Andersen var skoleinspektør og begyndte vist et år før eller så, inden skolen var færdig. Eriksen kom med over på den nye skole i nogle år inden pensionen, heldigvis fik jeg ham ikke mere og det er jeg lykkelig for.

Og så skulle vi i skole hver dag – også om lørdagen!

Langt det meste af min skoletid kørte jeg hjem i spisefrikvarteret, for det første fordi jeg hadede madpakker, for det andet fordi der sjældent kunne være mere end klapsammenmader, mere var der ikke råd til – og det var ikke det man ville udstille over for skolekammeraterne. Så det var ud på cyklen, fuld drøn på hjem, det tog ti minutter. Maden stod klar når jeg kom hjem, der blev spist på ca. 8 minutter – og så 10 minutter tilbage til skolen, tror aldrig jeg kom for sent. Til gengæld for min fobi, fik jeg en masse motion, som eleverne nok kunne bruge lidt i dag.

Skoledagen begyndte kl. 8.00 og med fælles morgensang i aulaen. En dejlig tradition, som vist kun bliver praktiseret få steder i dag. På den nye skole var der i asfalten nedstøbt nummeret på det enkelte klasseværelse, hvor vi stillede op på to rækker når klokken ringede, inden vi blev hentet ind af vores lærer.

Mange havde svært ved at stå helt stille i rækkerne, så blev der delt nogle øretæver ud indtil der blev ro.

Vi gik pænt efter læreren til lokalet, ventede til alle havde hængt deres overtøj på plads ude for lokalet. Døren blev åbnet, vi gik ind og stillede os ved vores pladser – og ventede på der blev sagt, værsgo at sidde ned eller bare sit!!

Vi fik rigtig mange nye lærere, med mange nye idéer og pædagogikker. Vi fik nogle dejlige lejrskoleture, i sjette klasse var vi i Køebnhavn og boede hos medlemmer af den lollandske forening. Det var en tur fyldt med oplevelser, bl.a. blev vi, Carlo og jeg kørt ud til Kastrup Lufthavn, hvor vi kunne gå ude oven på gaterne og se flyene når de landede og lettede. Det er desværre ikke muligt længere.

Vi var på de lejrskoler afsted en hel uge, jeg gik hjemmefra om morgenen til Maribo station og kom hjem en uge senere, uden kontakt med familien overhovedet. Vi skulle altid skrive et postkort til vores forældre, men det var også alt. Tænk hvis det forekom i dag?

Vi var også på lejrskole på Bornholm i 7. det var en helt utrolig god tur, selvom vi drømte om stenbrud om natten, huggede sten og rubricerede dem. Brændegårdshaven, Rokkestenen, Hammershus, Ekkodalen etc. og de fantastiske ture med bussen hvor vi sang Bornholm Bornholm. Det vil altid stå i mit positive hukommelsesrum som en kæmpe oplevelse. Fra min familie hvor de længste ture absolut gik til København, med stop 3 – 4 gange, var det noget at komme hjem og fortælle om.

Revselsesretten blev vist først ophævet i 1967, spanskrørscirkulæret. Det var der vist mange lærere der havde svært ved at overholde.

Mener at kunne huske det var Klemmensen og Nielsen der byggede skolen.

Jeg forlod Hunseby Centralskole efter 8. klasse, sommeren 1964 hvor jeg kom i lære som kommis hos Hans C. Knudsen i Maribo den 1. august.

Men det er en helt anden historie 🤩